Projektbeskrivelser

Afdeling: Ældste og Yngste afdeling
Periode: September til oktober
Tema: Sociale relationer, alsidig personlig udvikling, Samarbejde på tværs af afdelinger.

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:

På Tirsbækgård finder vi det værdifuldt at være et samlet hus, hvor vi understøtter, lærer af, samt udvikles med hinanden på kryds og tværs af afdelinger. Vi ser, at med et stort hus som vores, kommer der også nye gyldne muligheder for at tænke ud af boksen og bruge hinandens ressourcer klogt i hverdagen.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?

Vi har flere børn på kryds og tværs af afdelingerne, som er glade for at lege med hinanden om eftermiddagen når både Ældste og Yngste børn er på legepladsen sammen. Nogle Ældste børn har ligeledes været med på en tur med Yngste børn og voksne. Denne tur fandt sted på børnenes eget initiativ. Ældste børnene oplevede stor glæde ved, at deres spor blev fulgt og at de måtte hjælpe til hos de Yngste.

Ydermere har vi en del søskendebørn som gentagende gange har efterspurgt at få lov til at lege med/besøge deres yngre søskende i yngste afdelingen. De gange det har kunnet lade sig gøre at et par søskende fra Ældste afdelingen har besøgt deres yngre søskende i yngste afdelingen, har det været med gode lege, mange grin, hjælpende hænder og stor omsorg både for egne søskende, men også for de andre tilstedeværende yngste børn.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål: Vi ønsker at se, at børnene opbygger en relation til hinanden på tværs af afdelinger, udviklingsniveau, alder, køn, familiære relationer m.m.

Faglige mål: Vi ønsker at børnene bliver dannet og på den måde lærer af hinanden gennem hensigtsmæssig adfærd, lege, oplevelser m.m. hvor der er et skel i udviklingsniveau.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?

Tovholdere: Melina & Bent

Forløbet starter fredag d. 8/9-2023

2-5 børn fra de ældste, som ikke er i Storegruppen om fredagen, deltager i en tur med en lille gruppe fra de yngste. (Hvis 2 børn - uden voksen. Hvis 4-5 børn – med voksen)

Turen er uden madpakker.

De yngste går om og henter de ældste ved deres garderober omkring 9:40 (passer med at de går fra de yngstes garderober kl. 9:30)

Hvis turen skal aflyses, skal det ske senest kl. 09:00

Fredag 8. September Skovmus
Fredag 15. September Muldvarp
Fredag 22. September Pindsvin
Fredag 29. September Skovmus
Fredag 6. Oktober Muldvarp
Fredag 13. Oktober Pindsvin

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling: Børn spejler sig i relation med andre børn og voksne som en del af deres omverden. Vi vil, med turene, understøtte et læringsmiljø, hvor børnene får en oplevelse af selvtillid, og selvværd ved at deltage i et særligt fællesskab. Børnene vil få mulighed for at udvikle deres deltagelsesmuligheder og prøve personlige grænser af i iagttagende og initiativtagende positioner. Eks. når et Yngste barn har brug for hjælp eller når et Ældste og Yngste barn skal holde i hånd på tur.

Social udvikling: Vi ser at det styrkede samarbejde mellem Ældste og Yngste kan danne grobund for børnerelationer på tværs af afdelingerne. Vi vil understøtte et miljø hvor børnene bliver mødt af positive forventninger til turen fra de voksne. Det er vores hensigt at børnene får en følelse af at være værdifuld i fællesskabet og at deres stemme samt tilstedeværelse er vigtig.
De relationer som dannes, vil vi ligeledes gerne se udvikle sig i den frie leg ud over aktivitetstiden. Heriblandt i eftermiddagsstunden, hvor afdelingerne kan være samlet på legepladsen.

Kommunikation og sprog: Også sprogligt er der meget af hente i forløbet. De Ældste børn har et veludviklet sprog og de Yngste har endnu ikke. På denne måde får de også brug for både tålmodighed, kropssprog (nonverbal kommunikation) og deres ord til at kommunikere med hinanden.

Krop, sanser og bevægelse: Vi kommer til at gå mange ture, hvor vi skal øve at gå hånd i hånd. Der kan være forskel på hvad de forskellige børn kan og er vant til ift. ture ud af huset og her håber vi, at det de forskellige børn kan på nuværende tidspunkt kommer til at smitte af på hinanden. (De store sænker måske farten for de små og de små øver sig i at gå i stedet for at sidde i klapvogn.)

Natur, udeliv og science: Forløbet kommer hovedsagelig til at foregå på fælles ture ud af huset, hvor naturen danner rammen for opbygningen af relationer og fællesskab.

Kultur, æstetik og fællesskab: Vi ser at gåture i lokalområdet er med til at danne grobund for en stærk fællesskabsfølelse til nærmiljøet. Vores gåture vil ligeledes sikre børnenes følelse af sammenhæng mellem institution, hjem og lokalsamfundet. Vi vil ligeledes arbejde med at følge børnenes spor således, at børnenes selv må komme med forslag til hvor og hvad vi skal besøge den pågældende dag.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?

Hele projektets fokus er at bidrage til et godt børneliv på Tirsbækgård, hvor vi ser os selv som en helhed og ikke opdelt på trods af den store institution vi er. Vi vil gerne have at børnene oplever samhørighed med hinanden og opbygger relationer til hinanden på tværs af aldersgrupper, køn og afdelinger.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?

Vi vil tage billeder fra turen, som børnene kan tilgå med deres forældre gennem Aula.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?

Opfølgning og delevaluering er sat til d. 26/10-2023, hvor forløbet på givne tidspunkt har været i gang i små to måneder. Her vil vi have fokus på om der skal justeres på forløbet og om det skal fortsætte.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?

Evaluering d. 13/12-2023. Tilstedeværende: Bent og Melina

- Hvad var godt?: Samhørigheden på turen - børnene virkede glade på kryds og tværs. Der var tegn på at børnene gerne ville, også selvom de ikke havde forudgående kendskab til hinanden. De holdt i hånden og fulgtes ad, talte og grinte sammen. Fra et børneperspektiv har det været et rigtigt godt projekt. Det viser sig blandt andet ved, at vuggestuebørn der før har søgt klapvogne meget, lige pludselig har været rigtig glade for at gå på selv og har nydt selskabet fra de Ældste børn. Godt projekt for de Yngste – har ikke krævet tilvænning eller indflyvning som der normalt skal til når der skal ske noget nyt. Vi vil gerne have projektet fastliggjort så det bliver en del af kulturen på TBG at de Ældste og Yngste er på tur om fredagen.

- Hvad kan gøres bedre?: Når der kommer nye voksne til huset, hvordan får vi husket dem på/lært/vist at projektet eksisterer? Det er ikke blevet implementeret godt nok i huset og blandt personalet. Vi skal gøre projektet mere synligt og have alle til at tage ejerskab. Det har mest eksisteret blandt en håndfuld voksne og det har betydet at det nogle gange er blevet glemt. Der er ikke blevet overleveret tydeligt efter turene. Måske skal det skrives i kalenderen på kontoret, så det bliver tydeligere og bevisliggjort for resten af personalegruppen også når der kommer nye medarbejdere til. De ældste børn skal gives mere medbestemmelse og medindflydelse på hvem der skal på tur og om de vil med på tur.

- Opsummering:

- Begge afdelinger er interesseret i at det skal fortsætte.

- Melina finder ny tovholder hos de Yngste og Bent aftaler møde med vedkommende i januar.

- Vi er enige i at det skal være tydeligere for medarbejdere gamle som nye. Eks. ved at det står i kalenderen på kontoret og på stuerne.

- De Ældste giver børnene medindflydelse på om man vil deltage på dagen (med reference til nuværende projektbeskrivelse om barnets selvbestemmelse hos de ældste).

Afdeling: De Yngste - Skovmusene
Periode: 2023
Tema: Fællesskaber på tværs af alder

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:
Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden" (Den styrkede læreplan, 2018)

At skabe muligheder for nye læringsmiljøer, hvor der kan dannes værdifulde og ligeværdige fællesskaber iblandt børn og ældre mennesker. Kendskab og øget nysgerrighed til livets gang, til ældre mennesker og andre kulturer. Kendskab til nærområdet, hvad findes her og hvem bor hvor?

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
Børnene kan mange sange, har glæde ved at synge og kender fællesskabet omkring at synge. Nogle af børnene kender ældre mennesker og mennesker på plejehjem.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
At børnene og de ældre får et fællesskab omkring at mødes, at være sammen, at synge sammen, få fælles oplevelser og hjælpe hinanden.

Faglige mål:
At danne et læringsmiljø, hvor børnene indgår i nye, forskellige og ligeværdige fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. At øge børnenes muligheder for at indgå i nye fællesskaber på tværs af alder og kulturer.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?
Vi har en aftale med plejehjemmet Bakkeager. Vi besøger dem hver anden torsdag. Vi kommer ca. 8 vuggestuebørn og 2 voksne. De ældre der har lyst, kommer ud og er sammen med os, vi mødes i det samme hus hver gang.
Vi vil snakke med de ældre, synge for dem og løbende udvikle på aktiviteterne.
Vi vil forsøge at gøre aktiviteterne genkendelige for børnene, ved fx at synge de samme sange som vi gør på Tirsbækgård, have fokus på samme projekt som vi kører derhjemme og vise vores traditioner til de ældre. Dette for at skabe tryghed ved at der er noget genkendeligt i de nye omgivelser.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
Børnene bliver præsenteret for livet på plejehjemmet, vi snakker med børnene om hvad de ældre laver, hvorfor de fx sidder i kørestol og hvorfor de bor på plejehjem. Samtidig lærer børnene om forskellige måder at hilse på andre, vi støtter dem i at sætte ord på, at det er okay både at sige hej, give hånd eller et kram, alt efter hvad de har lyst til og hvordan situationen er.

Social udvikling:
Børnene lærer om at omgås andre mennesker, både dem de kender og nye relationer. Øver sociale spilleregler, både med hinanden og de ældre.

 

Kommunikation og sprog:
Vi støtter børnene i at hilse på de ældre, viser dem fx hvordan de ved nogle ældre skal meget tæt på før de ser dem (ved svagtseende) eller tale meget højt (ved hørehæmmede). Vi/de ældre udvider deres ordforråd med nye ord og begreber.

Krop, sanser og bevægelse:
Vi synger fagtesange for/sammen med de ældre. Børnene får indblik i hvordan kroppen og sanserne kan ændres med alderen.

Natur, udeliv og science:
Vi går/cykler op på plejehjemmet i al slags vejr, oplever årstidernes skiften og at det er nødvendigt at komme ud i al slags vejr for at besøge vores nye venner.

Kultur, æstetik og fællesskab:
Ved samværet med de ældre får børnene mulighed for at opleve fællesskaber på tværs af alder og kulturer. Når børnene synger for de ældre, samt forsøger at lære de ældre nye sange, får de nye oplevelser med fællesskaber, hvor de både er aktive deltagere og tilskuere til hvad der udvikles. Dette kan medvirke til at stimulere og udvikle børnenes engagement, fantasi og nysgerrighed.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
Ved besøgene på plejehjemmet er fokus på børnenes dannelse. På børnenes og de ældres mulighed for at danne et fællesskab, hvor begge parter oplever nyt og lærer af hinanden, samt får gode oplevelser ud af det.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
Vi tager billeder og optager små film af de forskellige situationer på plejehjemmet. Vi vil hjemme på Tirsbækgård se på billederne og filmene og snakke med børnene om det.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?
Vi vil evaluere løbende, samt tilrette projektet alt efter hvordan besøgene udvikler sig. Dette vil vi gøre både pædagogerne imellem og med personalet på plejehjemmet.
Vi vil se efter tegn på hvad børnene får ud af besøgene? Ved at se om børnene gerne vil med igen? Om de snakker om det? Om de får et fællesskab med de ældre? Alt efter hvad der sker, vil vi løbende ændre på indholdet og derved udvikle på læringsmiljøet og videreudvikle på børnenes muligheder for at indgå i forskellige fællesskaber og få forskellige oplevelser.

 

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?
Vi har løbende evalueret og rettet besøgene til. Vi har erfaret at det både for børnene og de ældre er vigtigt, at det så vidt muligt, er de samme børn der kommer på besøg. Det giver genkendelighed og tryghed. Vi har oplevet at børnene og nogle af de ældre får et fællesskab, et lille spirende venskab. Vi ser at både børn og de ældre kan genkende hinanden og huske hinandens navne. En enkel gang har vi hørt, at et af vores børn og en ældre har mødt hinanden i den lokale Rema 1000 til stor glæde for dem begge. Vi oplever at børnene er glade for at komme med på plejehjemmet, de snakker om det inden og når vi kommer tilbage vil de gerne fortælle de andre om besøgene. Vi får den samme tilbagemelding fra plejehjemmet, de ældre ser frem til vores besøg, de kan huske hvornår vi skal være der og nogle prioriterer at være hjemme til vores besøg frem for andre aktiviteter. Vi oplever, at det ofte ikke er aktiviteterne, der er de vigtigste for besøgene, fx om vi laver kreative ting eller andet, det vigtigste for de ældre er klart den lille snak de får med børnene. Vi har dog altid noget med, da det for børnene virker rart og genkendeligt at vi sætter os ved bordet sammen med de ældre og laver noget sammen. Vi har ofte noget vi kan tegne på med, som omhandler det samme som vi laver hjemme på Tirsbækgård. Det kan fx være påskepynt eller julepynt, eller vi synger de sange vi er mest vilde med for tiden. Vi har også haft aktiviteter, som vi aftalte ud fra hvad de ældre gerne ville vi skulle lave hos dem. Fx ville de gerne pynte deres juletræ sammen med os, samt bage julekager, begge dele var en succes for både børn og ældre og noget de snakkede om efterfølgende. Vi har også deltaget i en aktivitetsdag de har deroppe, disse ting, omkring deres og vores traditioner er noget af det vi gerne vil fortsætte med samt udbygge i vores fortsatte samarbejde. På sigt drømmer vi også om at nogle af de ældre måske kunne komme og besøge os på Tirsbækgård.
For nu er aftalen at vi fortsætter besøgene med samme interval og samme antal børn og aktiviteterne vil vi fortsat tilpasse løbende.

 

Afdeling: Muldvarperne Periode: august- september- oktober
Tema: Krible Krable

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:
Vi vil gerne at børnene udvikler en interesse, nysgerrighed og respekt for de små krible krable dyr som vi finder i naturen.
Vi vil også gerne at de lærer hvilke dyr vi finder omkring os.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
- Vi bygger videre på den glæde og interesse som de allerede har for at færdes i naturen.
- Børnene kender de gængse insekter såsom edderkop, mariehøner osv. Vi vil gerne udvide denne viden.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
- Vi ønsker at børnene lærer at vente på tur.
- Vi ønsker at børnene øver sig i at hjælpe hinanden
- Vi ønsker at børnene bliver mere modige

Faglige mål:
- Vi ønsker at børnene får kendskab til insekter og andre smådyr.
- Vi ønsker, når projektet er færdigt, at børnene selv går på opdagelse efter insekter, viser nysgerrighed og udviser respekt for dem.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?
- Vi deler børnene op i mindre grupper, så der er nærvær og fokus på det vi gerne vil. Dette giver også plads til det enkelte barn til at udvikle sig. Nogle dage er vi indendørs og andre er vi ude.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
- Børnenes mod kan blive udfordret på måske at skulle holde insekter.
- Udvikler empati for insekterne, generelt for andre end dem selv- vi passer på dem og hinanden.
- Nysgerrigheden på andre styrkes

Social udvikling:
- vi deler børnene op i små grupper, med hvert sit fokus for dagen. Dette gør at børnene har mere øje for hinanden, øver empati- hjælper hinanden.

Kommunikation og sprog:
- Vi vil finde sange om insekter som primært er dem vi vil have fokus på i perioden.
- Vi sætter ord på de insekter vi ser i naturen, bøger, de kreative ting vi laver.
- Vi har købt en krible krable- rim for de mindste
- Vendespil med insekter

Krop, sanser og bevægelse:
- Grovmotorikken styrkes når vi går tur efter insekter, måske op og ned af bakker.
- Sanserne er i fokus når vi graver/ finder dyr i jord og græs.
- Sanserne er i fokus når vi holder insekterne
- Krop og bevægelse er i fokus når vi bevæger os som insekterne
- Billeder i garderoben af insekter
- Et ”afkrydsningsskema” så vi kan snakke og visualisere hvilke dyr vi har set.

Natur, udeliv og science:
- Vi befinder os ude for at gå på opdagelse efter insekter.
- Kendskab til insekterne og deres navne og hvor de bor.

Kultur, æstetik og fællesskab:
- Vi vil løbende lave små kreative ting med børnene, som fx også inddrager den taktile sans.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
- Da vi deler børnene op i mindre børnefællesskaber, er der her nærhed og opmærksomhed på det enkelte barn og gør det lettere for os voksne at følge børnenes initiativer og deres opmærksomhed på det de bliver nysgerrige på i naturen.
- Når vi arbejder i mindre børnefællesskaber skaber det bedre deltagelsesbetingelser for det enkelte barn og giver dermed bedre læringsmiljøer for børnene.
- Dette er med til at give gode rammer for børnenes udvikling, bla sprog, sociale kompetencer og selvværd.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
- Vi vil tage billeder af de dyr vi finder og af børnene der færdes i naturen så vi kan snakke om dyr og naturen udfra disse billeder.
- Vi kan finde ny viden, billeder og små videoer af det vi finder.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?

- Vi vil gerne have fokus på dette projekt 2-3 gange i ugen over en længere periode, både for at have tid til at få alle børn med, men også for at børnene kan opnå tryghed og genkendelighed.
Vi vil gerne se:
- At børnene udviser glæde ved at komme ud
- At børnene på eget initiativ finder små dyr på legepladsen eller på tur
- At børnene udviser mod på at gå på jagt og ikke mindst at holde de små dyr.
- At børnene finder sammen og hjælper hinanden med at finde små dyr.
- At børnene kender til navnene og kan kende forskel på dyrene.
- At børnene udviser tryghed ved at færdes i naturen og omgås smådyrene.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?

Vi erfarede at de tegn vi gerne ville se, blev spirende hos de fleste børn. De elsker at komme ud og er nysgerrige og opmærksomme på de små ting når vi er ude på legepladsen og på tur. De er gode til at få øje på de små dyr der flyver i luften og kravler rundt i græsset. De udviser mod og er ikke bange for at røre ved de små dyr og få beskidte fingre ved at grave lidt efter dem. De er gode til at udvise fælles opmærksomhed, hvis en fx finder en snegl på vejen. De er gode til at give plads til hinanden, så alle kan se. Vi har ikke nået alle de ting vi gerne ville ift. at lave fx vendespil med krible krable dyr, men dette kan vi evt. have fokus på næste gang vi har fokus på dette tema.

Afdeling: De Ældste, vildheste og rådyr
Periode: Maj måned
Tema: Natur og Science

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:
Naturen er en vigtig ressource, som vi hos de ældste vægter højt. Vores børn er vant til at gebærde sig udendørs, og uderummet er et vigtigt rum, både med højt til loftet, men også som rum til fordybelse.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
De ældste er meget nysgerrige på naturen og ønsker at lære mere og tilegne sig nye viden om det naturfaglige rum. Vi er ude hver dag, og vant til at bruge uderummet, uanset vejr. Børnene er nysgerrige og lader sig gerne inspirerer og afprøve nye tiltag og projekter.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
Vi inddeler børnene i forskellige grupper, så de bliver blandet køn, alder, kompetencer og præferencer. På den måde danner vi grobund for nye relationer, fornemmelsen af fællesskab og samhørighed.
Vi ønsker at styrke alle børns sociale kompetencer, som gør at de er mere omstillingsparate og bedre rustet til at indgå i nye sociale sammenhænge.

Faglige mål:
Vi tilegner os nye viden og færdigheder inden for natur-og science feltet. Sætte ord og begreber på de aktiviteter, vi prøver. Vi lærer helt konkrete ting, som skal gøres på en bestemt måde for at fungerer, men vi skal også eksperimentere med forsøg, som ikke nødvendigvis kommer til at lykkes, men erfaringen er det ”resultat” vi søger. Vi skal gerne give børnene noget lærdom inden for det naturfaglige, så de måske kan lære deres familier, at det altså ikke hedder en reje som vi fanger i åen, men en vandloppe m.fl.

 

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?
Vi inddeler børnene i 5 små grupper, som så kører rundt mellem aktiviteterne, som de voksne er holdledere på. Hver dag, en ny aktivitet. På den måde sikre vi os, at der er tid til fordybelse ved alle aktiviteter og alle børn får prøvet mange nye spændende aktiviteter.
Projektet kører fra d.19/4 til d.29/4 2022.
Aktiviteterne er følgende;
Anne-Dorthe (A) laver krible krable jagt på legepladsen
Sara (B) fisker dyr i åen
Kasper (C) bygger både (bark, avis, grene)
Emilie (D) maler med naturmaterialer på legepladsen.
Lone (E) og Clara eksperimenterer med bål. Hvad kan brænde/smelte og hvorfor/hvorfor ikke)

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
Alle børn får muligheden for at rykke sig, ud deres individuelle nuværende kompetencer og får tilegnet sig nye færdigheder og viden.
Social udvikling:
Vi laver mindre blandede grupper, så der er mulighed for at danne nye venskaber og relationer.
Kommunikation og sprog:
Vi sætter nye ord på nye begreber og færdigheder. Vi italesætter hvad der skal gøres, både undervejs og efterfølgende.
Krop, sanser og bevægelse:
Vi skal bruge vores kroppe. Vi skal klatre op og ned af skrænter til åen. Vi skal ned og kravle og lede efter krible krabledyr på legepladsen. Vi skal bruges finmotorikken til at lave både og male med blandt andet små strå og blomster på legepladsen.
Natur, udeliv og science:
Hele vores projekt er lavet på dette læreplanstema. Vi skal udforske, tilegne, beundre, forundre, afprøve en masse med naturen og science.
Kultur, æstetik og fællesskab:
Vi laver små fællesskaber til aktiviteterne. På Tirsbækgård bruger vi altid natur og uderummet meget, så på den måde er det hele vores kultur i huset.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
Ved at stimulerer børnenes interesse for læring, og den naturlige nysgerrighed, giver vi alle børn muligheden for at trives og udvikle sig. Vi opstiller betingelser, så alle børn oplever at være en del af ”os”, tage hensyn til hinanden og hjælpe hinanden, som er nogle af grundpillerne i den individuelle dannelse.
Vi er rollemodeller og vil være deltagende på samme vilkår som børnene, så vi samtidig kan være nærværende og støttende, for de børn som kunne have brug for det.

 

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
Vi dokumenterer med billeder og skriv, til børnenes mapper og til stuen. Vi kan søge informationer eller fakta sammen med børnene.

 

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?
Der evalueres på teammøde når projektet er gennemført. Vi ønsker at se om børnene har været deltagende, gerne hele vejen igennem. At de har fået ny viden og færdigheder i uderummet. Søger børnene hinanden i nye grupperinger? Og vil de mon selv videreføre til andre tidspunkter og bruge det vi har lært dem?

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?
Børnene var meget optaget af projektet, de var deltagende. Det var godt børnene var inddelt i små grupper og der var faste aktiviteter. De har fået ny viden om naturen og uderummet. Flere temaer har bidraget til deres leg.

 

Afdeling: de yngste Periode: marts-april
Tema: Luft

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:
Børnene bliver nysgerrige på vind og luft. Børnene oplever glæde og lærerig aktiviteter på legepladsen, på ture, inden på stuen som er med til at styrke børnene i deres undersøgende tilgang.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
Børnene har erfaret at vinden nogle gange er så kraftig, at de blæser omkuld. Nogle har også oplevet, at det sansemæssigt ikke føles rart når vinden blæser regn ind i hovedet når man er på tur. Børnene har også oplevet et nogle ting bevæger sig når vinden er der.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
- At børnene for øje for hinanden
- Børnene lærer at vente på tur
- De deltager aktivt i en aktivitet, øver sig i at holde fokus
- Fokus på små fællesskaber
- Skabe et fælles tredje

Faglige mål:
- Få mod på at undersøge
- Øve sig i at være udenfor i blæsevejr
- Nysgerrig på at skabe vind på andre måder

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?
Vi arbejder over en længere periode, så alle kan nå at være med og der er plads til gentagelser. Vi vil arbejde med små grupper i aktiviteterne/eksperimenterne både på gruppen men også på tværs i de tre yngste grupper.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
- At børnene lærer om og gør sig erfaringer med fænomenet luft.

Social udvikling:
- Børnene øver sig i, at være en del af en fælles aktivitet, at give plads til hinanden.
- Børnene øver sig i at vente på tur

Kommunikation og sprog:
- Det er med til at øge barnets ordforråd
- At give plads til hinanden og det man vil sige

Krop, sanser og bevægelse:
- Børnene for udfordret sig motorisk

Natur, udeliv og science:
- Børnene oplever glæde ved at færdes i naturen
- Børnene får viden om naturen
- Børnene oplever, at kunne skabe ting med ting fra naturen

Kultur, æstetik og fællesskab:
- At man sammen kan være med til at skabe ting
- At vi alle kan hjælpes ad i processen

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
At børnene oplever nærværende voksne som viser vejen og klar til at følge deres spor. At de oplever at de er medskaber i processen og føler ejerskab. Samt får en nysgerrighed på naturen og vinden/luften og hvad den kan.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
Der tages billeder af turene og processerne som hænges i børnehøjde på stuen, så børnene selv kan gå hen og pege og kigge på billederne.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?
Vi evaluerer lidt tid efter projektet er ovre, for at se om børnene husker nogle af de ting, vi har lavet eller oplevet. Det kan ses ved at vi på ture, oplever børnene selv efterspørger at samle grene og andet.
At børnene selv prøver at puste til ting og se om de kan flytte dem.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?
Børnene være rigtig nysgerrige og ville gerne være med i processerne. De fandt glæde ved at puste til ting, her fik de undersøgt hvad de kunne få til at flytte sig ved at puste til det. Vi så også at nogle børn efterspurgte, at lege med de pågældende materialer igen.
De voksne lærte at måske sætte baren lidt lavere og tænke små aktiviteter ind i hverdagen. Så vil der være mere plads til børnenes initiativer også.

Afdeling: De yngste Periode: Forår 
Tema: ”Jeg kan selv”

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:
Alle børn, skal kunne se sig selv have succes med noget. Dette bidrager ikke kun til udviklingen af nye kompetencer, men samtidig styrkes det enkeltes barns selvtillid og selvfølelsen af værdi. De får troen på sig selv, og derved modet til at udfordre sig selv og prøve nyt.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
Rigtig mange af børnene, har iveren og forudsætningerne til at gøre tingene selv, og evnen til at kunne, kommer både ved gentagelse af det vi øver, men også at komme ud på lidt gyngende grund, hvor de kan wobble, så de kan opnå nye færdigheder og udvikle sig endnu mere.
Vi skal gribe børnene, der hvor de er nu, og tage udgangspunkt for hvert enkelt barns nærmeste udviklingszone, for at opnå positiv udvikling af deres kompetencer. Dette gør vi ved at være ved siden af dem, hvis udfordringerne bliver for store, hvis de har brug for opmuntring eller vejledning igennem processen.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
Børnene kan spejle sig i hinanden, og støtte hinanden i deres processer. For selv om det er en individuel proces, kan det gøre i fællesskabet, hvor alle er værdifulde, for det de kan.
Faglige mål:
De får tilegnet sig nye færdigheder. De får kendskab til nye rutiner, som indebærer at de selv kan gøre tingene.

 

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?
Vi vil bruge vores hverdagssituationer og aktivitetstiderne til at skabe rammerne for ”kan selv”. Det kan være, at vi i stedet for at fokuserer på at komme ud på legepladsen at lege, så er målet at vi alle øver at tage sko, flyverdragt, huer mm. på og så kan det være at vi kun når 10 minutter på legepladsen, men det var også processen der var i fokus. Det kan også være at det skal handle om at øve sig på toilettet, eller tage bukser på. De voksne aftaler på teammøde, hvilke fokuspunkter de enkelte børn vil have gavn af at arbejde med.
Vi tager billeder undervejs, så børnene får hver deres collage, med alt det de har øvet sig på og har lært. Dette oplever vi, betyder rigtig meget for børnene og de stolt kan vise frem for hinanden og deres forældre.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
Barnets tilegner sig nye kompetencer og færdigheder og får rykket nogle grænser. Dette giver mere robuste børn, som nemmere kan overskue og løse frustrationer og udfordringer.

Social udvikling:
Vi øver os sammen, men hver for sig. Det er vigtigt at have nogle andre at spejle sig i, og vi italesætter børnenes processer over for hinanden.

Kommunikation og sprog:
Hver morgen, bruger vi tavlen til at fortælle hvad der skal ske i løbet af dagen. Dette understøtter vi med billeder, for at visualiserer det for børnene. Vi guider sprogligt barnet igennem processen/aktiviteten, og barnet skal øve sig i at bruge sine ord, hvis de har brug for hjælp eller andet.

Krop, sanser og bevægelse:
Mange af de fokuspunkter der vil være, omhandler på en eller anden måde kroppen og alt det den nu skal lære. At beherske sin krops bevægelser, så man kan tilegne sig nye færdigheder.

Natur, udeliv og science:
Når vi er udenfor, kan vi øve os i selv at komme op af den store bakke. Måske man lige pludseligt lære at gå ned af skrænten, hvor man tidligere har kælket på numsen. Hvis vi er på krible krablejagt, kan det være at vi alle skal øve os i, at have bænkebidere og regnorme kriblende i hånden.

Kultur, æstetik og fællesskab:
Vi bruger vores allerede eksisterende aktiviteter, så det nye de skal øve sig i, kan foregå i deres kendte og trygge rammer. Vi er et fællesskab, da alle har noget at øve sig på. Det bliver en kultur i vuggestuen, at vi kan selv.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
Først og fremmest, gør vi rammerne trygge for alle børn. Den trygge base, hvor de blomstre og trives. Når børn trives, kan de udfordres og opnå succes. At udvikle nye færdigheder og kompetencer, bidrager til deres udvikling, læring og dannelse, som de skal bruges hele livet igennem.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
Vi vil dokumenterer forløbene med billeder til det enkelte barn. Derved bliver processen mere visuel for dem, når de kan se hvad de mestre på billederne.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?
Vi evaluerer på teammøde inden sommerferien. Vi skal diskuterer om forløbet har været planlagt nok, eller om det har fungeret godt med den måde vi har gjort det på.
Derudover skal vi evaluere om børnene har fået noget ud af det. Har de rykket sig, rent udviklingsmæssig? Er der nye ting de mestre? Har de syntes at det var fedt, og været deltagende på hver deres individuelle niveau?

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?
Børnene er virkelig vokset og mange har rykket sig hel vildt. Vi oplever, at børnene nu selv insistere på at gøre tingene selv og bliver frustreret hvis vi hjælper for meget.

Afdeling: Muldvarperne Periode: Okt-Dec
Tema: Babblarna

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:

Vi har valgt at have fokus på Babblarna i resten af oktober og november måned. Dette har vi for, at få dem implementeret i vores dagligdag, så det med tiden bliver naturligt for os at inddrage i de aktiviteter vi laver.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
Børnene viser stor interesse for dem, de øver sig på navnene og er nysgerrige på dem når vi finder dem og bøgerne frem. Vi vil derfor bygge videre på denne nysgerrighed.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
- Da vi håber på en sproglig udvikling, håber vi at børnene vil bruge det verbale sprog i deres samspil med de andre børn og voksne.
- I takt med at deres sprog udvikles, og selvtillid og selvværd styrkes vil det give gode deltagelsesmuligheder i samspil med de andre børn.
- Da vi vil prøve at inddrage babblarna i det vi laver håber vi på en udvikling inden for alle læreplanstemaer.

Faglige mål: Da babblarna er lavet på det grundlag at være sprogudviklende, forventer vi at se en sproglig udvikling.
- Vi forventer at de lærer babblarna at kende ved navn.
- At børnene lærer farverne på babblarna.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?

Vi vil forsøge at inddrage babblarna i vores hverdag. Det vil sige at vi vil tage dem med på tur, lade dem spise med ved bordet, puslebordet/toilettet, fodbad og de andre aktiviteter vi laver.
Vi vil printe tegninger ud af figurerne så børnene kan farvelægge dem.
Vi vil lave et vendespil med billeder af figurerne, med en farvet bagside.
Vi vil sætte billeder op af figurerne, både som vi finder på nettet og de billeder vi tager når vi inddrager dem i hverdagen.
Vi vil give hver babbla en uge, hvor det er den der er i fokus. Vi synger sangen om den babbla om morgenen til samling.
Vi vil finde en taske, så vi kan lave tasken med indhold, som der er i en af babbla-bøgerne.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
- Børnenes selvværd og selvtillid kan vokse ved at deres sprog bliver bedre.

Social udvikling:
- Vi deler børnene op i mindre grupper, så der er de bedst tænkelige rammer for læring. De øver sig i at vente på tur og at deles om tingene.
- I takt med at de udvikler sig sprogligt og selvværd øges, vil børnene trives bedre i deres legerelationer.

Kommunikation og sprog:
- Babblarna er udviklet for at være sprogudviklende. Vi synger, læser og snakker om babblarna og det vi laver med dem.

Krop, sanser og bevægelse:
- Vi vil inddrage babblarna i sanseaktiviteter og motorik.

Natur, udeliv og science:
- Vi vil tage babblarna med når vi er på tur, så de kan være med til at gå op af bakker, finde sten og blade, mærke vandet i bækken osv.

Kultur, æstetik og fællesskab:
- Vi vil tegne og male på tegninger af Babblarna, og male med de farver som babblarna har.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
Da vores kerneopgave er, at sikre læring og trivsel for børnene, ser vi babblarna som et godt supplement til dette. Vi har mulighed for at inddrage alle læreplanstemaer sammen med babblarna. Børnene vil løbende opbygge selvtillid og selvværd, hvilket vil give dem gode forudsætninger for deres udvikling, og deltagelsesmuligheder i de store og små fællesskaber.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
- dette inddrages som udgangspunkt ikke med børnene.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?

- Vi evaluerer på, hvordan vi synes det er gået med at få implementeret babblarna i vores hverdag. Hvad er gået godt og hvad kan vi blive bedre til fremadrettet?
- Vi ønsker at se at børnenes sprog udvikler sig og at de er bevidste om babblarna og måske selv giver udtryk for at have dem med i det vi laver.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?

- Vi har evalueret efter et godt stykke tid, og vi kan erfare at børnene stadig er meget optagede af babblarna og stadig kan deres navne og skelne dem fra hinanden. Vi har dem stadig nede, synger og kigger i bøgerne.
- Vi kan dog efter projektets slutning erfare at vi ikke får babblarna med i de aktiviteter vi laver med børnene. Dette kan vi blive bedre til fremadrettet. Dette snakker vi om på næste stuemøde.
- Det kan være svært på så kort tid at evaluere om børnenes sprog har udviklet sig, men ud fra det perspektiv at de har lært navnene og vi stadig bruger dem, giver det et godt udgangspunkt for at styrke sprogudviklingen.

Afdeling: De Ældste (Storegruppen)
Periode: Maj- Juni

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt:
- Dette projekt har betydning, da det bygger på børnenes fællesskabsfølelse og at være en del af noget større. Ifølge Dagtilbudsloven skal daginstitutionen fremme børnenes udvikling og trivsel gennem leg og medindflydelse.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?
- Børnene har stor interesse for musik og særligt musik fra MGP. Vi har tidligere lavet aktivitetsforløb med musikken, som en integreret del af forløbet. Børnene viste tegn på, at de sang med og kunne mange af teksterne. Derudover har flere af børnene nævnt, at de gerne ville lave en musik forestilling foran deres forældre til sommerfesten. Storegruppen er inddelt i børn som starter i skole efter sommerferien, samt børn der starter i skole i 2024. Med udgangspunkt i dette skaber vi en MGP-forestilling for børn til børn.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:
- Vi arbejder med de sociale mål således at gruppen får en stor sammenhængskraft. Vi arbejder med børnenes individuelle trivsel og deltagelsesmuligheder. Igennem MGP-forløbet er det vores mål, at børnene oplever sig selv som en del af et fællesskab, hvor de føler sig hørt og som bidrager til deres demokratiske dannelse. Derfor vil der også være meget fokus på børnenes valgfrihed og medindflydelse, når vi strukturer forløbet. De vil ligeledes få prøvet deres egne grænser af ved at optræde foran andre.

- Der vil være fokus på at børnene gerne må sige fra og ikke bliver presset til at optræde til specifikke sange. Men når barnet har valgt en optræden, så er de ”låst” til denne sang. Det er her vigtigt at opmuntre og motivere børnene til optræden, men ikke med tvang.

- De børn som gerne vil hjælpe til, men ikke vil på scenen, hjælper de voksne på dagen med at dele invitationer ud, hjælper med makeup og sætter scenen. De udøver Stagehands og denne markeres lige så vigtig, som en optrædende rolle.

- Den eneste optræden hvor vi opfordrer, opmuntrer og motiverer til at alle skal optræde, er en MGP-fællessang. Dette bygger på forudsætningen at alle skal have lov til at stå oppe på scenen og at dette kan være nemmere med en større børnegruppe.

Faglige mål:
- De faglige mål bygger på motorik og bevægelse. At børnene får blik for deres kroppe i bevægelse med andre. At de får afprøvet forskellige og nye bevægelser med deres kroppe gennem f.eks. Hip hop-dans. Der vil blive arbejdet med kreative udtryksformer i form af pynt, konfettikanoner, guitarer, mikrofoner m.m. Børnene vil her blive udfordret i deres finmotorik ved at klippe og klistre. Mens deres taktilsanser vil blive stimuleret ved materialets struktur, tryk m.m.

- Ud fra Lev Vygotskys udviklingspsykologiske teori om Zonen for nærmeste udvikling (ZONU) vil det pædagogiske personale gå foran og anvise børnene i henhold til koreografi. Det er vigtigt at det pædagogiske personale er opmærksom på sig selv som kulturbærende rollemodel, hvor børnene spejler den voksne konstant når de øver. Ud fra dette perspektiv kigger vi også på hvad børnene kan med hjælp og hvad de ikke kan endnu. Derfor tilrettelægger og justerer vi også koreografien efter hvor børnene er og hvor de kan rykkes i forhold til læring.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?
Forløbet vil foregå hver mandag og tirsdag indtil d. 9. juni med forbehold for helligdage.

- Forløbet starter med at børnene på demokratisk vis vælger hvilke sange der skal optrædes med. Der er ikke fokus på en bestemt genre eller MGP, men at det er sange som børnene selv vælger og bestemmer. Børnene stemmer derefter på hvilke sange, de vil optræde med og de 5 sange med flest stemmer skal der optrædes med.

Mandag og tirsdag er ”Øvedage”:
- Dage hvor der øves koreografi sammen med børnene og hvor der er fokus på kropslig og motorisk udfoldelse.
- Børnene deles her op i mindre grupper. I disse mindre grupper laver de en ”session” med en af pædagogerne, hvor der øves til den specifikke sang.
- De resterende børn arbejder med kreative udtryksformer i form af pynt, t-shirts, rekvisitter til festen.
- Der vil blive optrådt til Støtteforeningens sommerfest d. 9. juni kl. 15:15.
- Der vil ligeledes finde en generalprøve sted på dagen, hvor der optrædes for institutionens andre afdelinger. Dette vil foregå kl. 10.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
- At turde stå foran andre børn (og voksne). At barnet får lov til at udfolde sig selv på nye og ukendte måder og får succesfølelse ved dette. At barnet får tillid til sig selv (også selvom det er udfordrende). Vi gør brug af et salutogenetisk sundhedsperspektiv (Fokus på hvad barnet kan mestre og hvad det kan). Det betyder at vi kigger på hvad børnene kan ud fra deres individuelle ståsted, fremfor hvad det ikke kan endnu. Dette positive og brede sundhedsbegreb anvendes i hele forløbet. Vi vil ligeledes anvende indre og ydre motivationsteori for at gøre forløbet meningsgivende for barnet.

Social udvikling:
- At samtlige børn føler sig som en del af fællesskab og at de er vigtige for at fællesskabet kan lykkedes med MGP showet. At børnene formår at danne nye relationer i kraft af MGP som et fælles tredje.

Kommunikation og sprog:
- Børnene vil få øvet sig i at synge og bruge deres stemme på en ny måde. At børnene får lov til at synge højt og være lyd-modig, når de skal synge nye udfordrende sange.

Krop, sanser og bevægelse:
- Vi arbejder med flow teori i forhold til krop og bevægelse. Vi ser efter tegn på om børnene er i flow, når de øver sig på de forskellige danse. Dette gøres bl.a. ved observationer gennem videofilmning, hvor vi kigger på om børnene giver udtryk for at være med i aktiviteterne, om de har blik for det fælles tredje (dansen).

Natur, udeliv og science:
- Selve sommerfesten afholdes udenfor og der vil blive øvet udenfor.

Kultur, æstetik og fællesskab:
- Vi vil give børnene opmærksomhed på, at de har medindflydelse i forbindelse med forløbet. Det er vigtigt, at børnene har en demokratiopfattelse og at de har en stemme igennem hele forløbet. De skal medinddrages i størstedelen af processen. De bestemmer selv, hvilke sange der skal optrædes med og om de selv vil optræde eller have en anden rolle.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?
- Dette forløb relaterer sig til Tirsbækgårds kerneopgave ved at fokusere på barnets trivsel gennem nærvær, udvikling, sundhed, dannelse og læring. Forløbet vil indeholde samtlige aspekter.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?
- Vi anvender højttalere til afspilning af musik. Samtidig vil vi anvende videofilmning sammen med børnene til evaluering af dansene. Derfor bruger vi også projektor gennem forløbet for at vise børnene, hvordan det ser ud når de optræder og øver.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?
- Det pædagogiske personale evaluerer løbende voksen/voksen. Samtidig evalueres der med børnene, således at der bibeholdes blikket for børneperspektivet i forhold til medinddragelse og medindflydelse.
- Slutevaluering foregår ultimo juni.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?
Hvad var godt?
- Vi fik alle børn med i aktiviteten ud fra deres nærmeste udviklingszone.
- Vi fangede hurtigt børnenes spor og udviklingszone i forhold til hvad de kan selv og kan med hjælp.
- At vi brugte video på Aula så børnene kunne se deres øvegange med familien.
- At børnene gav deres mening om aktiviteterne og turde foreslå ændringer.
- Børnenes initiativer blev løbende inddraget demokratisk og vi justerede optrædenen efter børnenes spor.
- Det var en rigtig god idé at sammensætte medarbejdere (hhv. Yngste og Ældste personale) på tværs af huset til dette projekt.
- Det var godt at have ekstra fokus på Storegruppen på denne sommerfestdag. De optrædende grupper har givet anledning til nye legerelationer for børnene, som er fortsat efter forløbets afslutning.
- Generalprøven gav et godt afsæt i forhold til samhørighed med huset.

Hvad kan gøres endnu bedre til næste gang?
- Vi erfarerede at børnene fandt sammen og dannede stærke relationer på forberedelsesdagene. Relationer opstod spontant og ikke i forbindelse med at børnene skulle optræde sammen. Fremover vil vi gerne styrke denne spontanitet yderligere og lade selve målet (sommerfest optræden) fylde mindre.
- At vores tidshorisont næste gang skal planlægges ud fra helligdagene, således at der vil være fastsat 2 dage om ugen.
- Projektet ville gavne af at der bliver fastsat 2 møder i forløbet således, at delmålene bliver genbesøgt.
- Vi erfarerede at selve dagen hvor der skal optrædes skal struktureres yderligere for børnene. Samtidig kan børnene forberedes yderligere i forhold til at deres forældre kommer og ser dem optræde.

Afdeling: Pindsvinene Periode: Fra januar til sommer. Tema: Sprog

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt: At børnene får et sprog så de kan sige til eller fra overfor andre børn. Føle sig værdifuld i kommunikationen.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?  Nogle af børnene kommunikerer via lyde, mimik, fagter og ansigtsudtryk. Andre kan få ord og enkelte små sætninger. Mange er godt på vej og øver sig flittigt i den sproglige kommunikation.

En del af børnene reagerer, i deres kommunikation med de andre børn med vrede, skrig eller krads/slå. De får sagt fra på en uhensigtsmæssig måde. De forstår en del og reagerer med nik, lyde eller få ord når vi taler til dem.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål:  Få mere leg i gang med andre via sproglig kommunikation. Kan invitere andre til leg. Optimere den gode kontakt til andre, både børn og voksne. Gøre sig forståelig overfor de andre børn og voksne.

Få et større ordforråd, større forståelse af sproget. Bedre udtale.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?

Vi samler en gruppe på 4 børn. Nogle af dem kan have en udfordring med sproget, nogle har et udmærket sprog og kan lære fra sig og andre har måske bare brug for at ytre sig i mindre grupper. Det kan være på stuen, i fællesrummet eller på tur ca. 1 til 2 gange om ugen i ca. 15-30 min alt afhængig af koncentrationsevnen den pågældende dag.

Vi vil læse historier (dialogisk læsning) spille spil vildkatten, billedlotteri og puslespil. Vi vil synge ud fra sangbogen eller efter børnenes ønsker. Vi vil lege sammen på gulvet - med biler, dyr, togbane eller lig. Gåture med fokus på sproget, gode oplevelser, hinanden og omgivelserne.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Krop, sanser og bevægelse: Vi går ture og bevæger os.

Natur, udeliv og science: Vi går ture i nærområdet. Kigger og snakker om dyr, grene og blade. Snakker om vejret, de forskellige årstider.

Afdeling: De ældste (Storegruppen) Periode: Marts Tema: Cykling med Storegruppen.

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er en daginstitutions opgave at arbejde med børnenes udvikling. Her kan cykling være behjælpelig til at styrke barnets udvikling inden for de 6 læreplanstemaer. Cykling øger ligeledes børns selvværd, selvtillid og styrker deres udvikling socialt og kognitivt.

Stillesiddende aktiviteter kan komme til at fylde mere og mere i Storegruppe børnenes fremtid og det kan give dårligere indlæring og helbred.

”Fra bagsædebørn til Cykelbørn”.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?

Vi ved at børnene er glade for at cykle på børnehavens egne cykler. Men at de, som udgangspunkt, helst vælger løbecykler. Børnehavens pedalcykler bliver sjældent taget i brug og der snakkes sjældent om deres egne cykler og cykeloplevelser.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: Børnene skal kunne turde at træde op på cyklen med eller uden støttehjul og hjælp. Her tænker vi børnenes nærmeste udviklingszone ind når vi cykler. At børnene tør og prøver at cykle. At de gerne vil øve sig i at cykle og ikke stopper ved nederlag. At de opnår en glæde ved at cykle og har en cykelglæde

Faglige mål: At holde balancen på cyklen. At kunne bremse sikkert. Se til siden og tilbage uden for meget slinger. Øve sig i at løfte hånden fra styret og give tegn. Dette differentieres og tilpasses efter barnets nærmeste udviklingszone. 

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?

Forløbet tilrettelægges ud over 3 fredage. Der vil tages udgangspunkt i Cyklistforbundets 20 cykellege.

1.Fredag: Introduktion til cyklen og cykelhjelmen. Dernæst får børnene lov til at cykle rundt om fælleshuset. Når de har gjort dette og alle er med så udvikler legen sig til en ”cykelforhindringsbane”. Der lægges kegler ud på banen som ”mennesker”. En eller to voksne kan stå med et klæde for at lave en cykeltunnel, eller man kan have en vandforstøver til at lave ”regn”. Lad børnene cykle igennem med deres eget tempo. Man må gerne overhale og cykle hurtigere så længe det ikke genere de andre børn.

Afslutning kan være ”farvel og tak” hvor man cykler rundt imellem hinanden og vinker samt hilser.

2.Fredag: Opfriskning af cyklen og cykelhjelmen. Dernæst cykler børnene rundt og får en føling med cyklen.

1. leg) Cykelsafari REKVISITTER Kridt eller små aktivitetsringe. FORBEREDELSE Tegn små kridtcirkler rundt på legearealet eller brug aktivitetsringe. Antallet af cirkler skal svare til halvdelen af deltagerne. SÅDAN Halvdelen af børnene stiller sig i hver deres cirkel uden cykel. De rækker hænderne frem foran kroppen og leger forstenede aber, tigre og andre jungledyr. Resten af børnene cykler rundt imellem dem, og prøver at klappe i ”jungledyrenes” hænder. Hvis det lykkes at ramme, bliver dyret levende og opfører sig og lyder som sit dyr. Dyret bliver dog stående i ringen og forstener igen efter nogle sekunder – men kun indtil næste klap. Efter noget tid bytter dyr og cyklister roller. Junglen kan erstattes med andre universer, fx eventyrland med trolde og hekse, monsterland med uhyrer eller juleland med nisser og engle.

2.leg) Cykelstopdans. Når musikken stopper så skal de cyklende børn bremse og stoppe op. Når musikken starter, så starter børnene cyklen op igen.

Afslutning er ”farvel og tak” hvor man cykler rundt imellem hinanden og vinker samt hilser.

1.Fredag: Afslutning: Vi afprøver de 3 forskellige cykellege som er blevet introduceret. Vi holder afslutning for børnene med dertilhørende diplom, hvorpå det konkretiseres at de har deltaget i Tirsbækgård cykler.

Afslutning er ”farvel og tak” hvor man cykler rundt imellem hinanden og vinker samt hilser.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Alsidig personlig udvikling:
Det giver selvtillid og selvværd, når barnet oplever, hvordan det bliver bedre til at mestre cykling og løse opgaver i legende.

Social udvikling:
Cykellege lærer børnene at samarbejde og få blik for hinanden. At de har et fælles tredje gennem cyklen og cyklingen.

Kommunikation og sprog:
Cykellege giver anledning til sprogligt arbejde. Bl.a. er cykelstopdans oplagt til at videreudvikle legen. F.eks. om at når musikken stopper, så sætter børnene en fod på jorden og en fod på pedalen. Hånden på cykelhjelmen m.m.

Krop, sanser og bevægelse:

At cykle er ren motorisk træning. Alle sanser er i brug. Bare det at sætte i gang, holde balancen og få pedalerne til at dreje rundt for ikke at tale om at bremse. Det kræver øvelse og kropslig bevægelse ud over det vante.

Natur, udeliv og science: Forløbet foregår udenfor.

Kultur, æstetik og fællesskab:
Fællesskabsfølelsen i at have en cykel og kunne spejle sig i andre børns cykling. At der er en cykelkultur i Danmark, der har været med til at præge bybilledet og at børnene anvender de cykelstier, der befinder sig i børnenes nærmiljø.

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven?

Forløbet relaterer sig til Tirsbækgårds kerneopgave gennem at sikre trivsel ved cykling. Heriblandt bevægelsesglæde og det brede positive sundhedsaspekt.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?

Vi vil bruge højtalere til cykelforløbet, hvor der fokuseres på temposkift og BPM.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?

Bent og Lone evaluerer løbende på forløbet. Vi vil kigge efter tegn på øget cykelglæde hos børnene. Bl.a. gennem børnenes interne dialog i hverdagen. Vi evaluerer forløbet i starten af april for derefter at viderefører forløbet til sommer.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?

• Vi så at børnene var rigtige glade for at cykle. Det havde en stor indvirkning på børnene at vise deres egen cykel frem for de andre børn. Børnene talte meget om deres enkelte cykler, mens flere også nævnte at de efterfølgende begyndte at cykle til/fra børnehaven med deres forældre. Derved opfyldte vi målet om at børnene skulle få en fællesskabsfølelse i cyklingen og at der gøres brug af deres nærmiljø i form af omkringliggende cykelstier m.m.
• Vi erfarerede at cykellegene var passende for børnene. Selvom et par børn havde udfordringer med balancen (Når der skulle cykles med én hånd), så var det den indre motivation der var drivkraft. Vi skalerede ligeledes aktiviteterne efter børnenes spor. bl.a. ved Cykelsafari aktiviteten, hvor vi gennemførte legen af flere omgangen på børnenes initiativ.
• Børnene gør desuden mere brug af børnehavens pedalcykler nu end før og der tales mere om deres egne cykler.
• Forældrene bakkede ligeledes op om forløbet og alle børnene havde cykler med.
• Vi oplevede at børnene talte motiverende om at cykle uden støttehjul op til cykelprojektet.

Hvad kan gøres endnu bedre:

• Vi kan med fordel lave forløbet af 2 omgange på et storegruppe år. Henholdsvis efterår og forår. Aktiviteterne op/ned skaleres efter børnenes niveau.
• At vi kan omfavne børnenes forskellige motoriske niveauer, således at alle kan føle sig inkluderet og med.
• Som pædagogisk personale skal vi være forudseende for at alle børn ikke har lært at cykle og vi skal have et sprog for at dette er acceptabelt. Eks. gennem bøger hvor børn øver sig i at cykle osv.

Tættere samarbejde med eks. cyklistforbundet i forbindelse med materiale.

Afdeling: Yngste/Muldvarperne Periode: Januar- Marts, Tema: Vejret

Værdisætning – det der er vigtigt/betydningsfuldt: Værdisætningen er at, børnene får kendskab til de forskellige vejr fænomener vi møder hver dag samt hvilken betydning de har for os. Så som hvad for tøj tager vi på, er det varmt eller koldt og hvordan føles vejret på vores hud. Vi er pt. I en sæson hvor vejret er meget omskifteligt og hvor vi går fra vinter til forår, dette giver god grobund til at opleve samt lære en masse om vejret.

Status – øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på?

De fleste af børnene kan påpege når solen skinner, det regner eller det sner. Det vil vi bygge videre på, således de kan koble vejret sammen med hvad for noget tøj de skal have på og hvad de kan forvente at mærke af kulde, varme, regn osv.

Kvalitetsmål – fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden?

Sociale mål: Vi vil danne fællesskab på tværs af grupper, aldre og udviklingstrin ved at inddrage alle børnene på de niveauer de kan være med på.

Faglige mål: Vil ønsker at børnene danner en forståelse for vejr fænomenernes betydning for dem.

Handleplan – hvordan tilrettelægges forløbet, så ovenstående mål opnås?

Vi vil tilrettelægge forløbet således:

• Vi vil tale om vejret og give børnene kendskab til diverse begreber, således de selv kan beskrive vejret.
• Vi vil snakke om og vise dem hvad for noget tøj vi tager på ud fra dagens vejr. Her vil vi også øve selvhjulpenhed i at tage tøj af og på selv eller med hjælp.
• Vi vil lave kreative projekter, hvor børnene selv får lov til at udtrykke sig ved at male, forme og tegne vejret. Her vil vi også lave projekter hvor der indgår ting fra naturen, så som blade, vand og is.
• Vi vil dyrke sanserne ved at mærke og føle vejret på vores hud.

Så alt i alt er målet at undersøge og understøtte børnenes kobling mellem vejr og påklædning, samt udvide deres ordforråd med diverse begreber som har noget med vejret at gøre.

Læreplanstemaerne – hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan?

Krop, sanser og bevægelse: I dette forløb vil vi bruge udelivet meget og derved bevæge os ud på tur og mærke vejret på kroppen.
Vi vil også bruge forløbet på at øve selvhjulpenhed, når vi tager tøj af og på ift. til vejret.

Natur, udeliv og science: Udelivet bliver en stor del af forløbet. Vil vi kommer ud i naturen og undersøger samt eksperimenterer med den.

Kultur, æstetik og fællesskab: I forløbet vil vi køre et kreativt projekt, hvor vi får skabs og kreeret flere visuelle projekter omkring vejret. Dette er også en af de steder hvor alle børnene kan være med på deres eget niveau

Kerneopgaven – hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Projektet er med til at danne børnene, give dem ny læring og forståelse for deres omverden.

Teknologi, digitale medier – inddrages det i projektet? Beskriv hvordan?

Vi vil inddrage teknologi ved at se og høre klip af forskellige vejr fænomener og hertil også høre musik der omhandler vejret.

Evalueringsplan – hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvilke tegn ønsker vi at se? Hvordan ser vi, at de opsatte mål er nået?

Vi vil alle på stuen evaluere til foråret, hvor vi vil kigge på om målet er nået ved at børnene har fået et større kendskab til hvad vejret har betydning for dem og koblingen mellem vejret og påklædning.

Slutevaluering – hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte børnene/de voksne af forløbet? Hvordan blev børnenes initiativer inddraget i forløbet? Hvad kan med fordel benyttes i et nyt projekt?

 Vi oplevede at børnegruppen var meget interesseret i forløbet og var hurtige til at fortælle os, hvis vi glemte at tale om vejret til morgensamling. Rutinen i at vi tjekkede op på vejret hver morgen til samlingen og efterfølgende hængte et billede op på døren af dagens vejr var uundværligt og en stor kilde til forløbets succes. Selv de yngste børn kunne være med (på deres udviklingsniveau), da vi havde brugt store billeder af forskellige vejr fænomener, med mange farver samt ansigt. 

I forløbets periode samt efterfølgende periode har vi oplevet meget omskifteligt vejr, hvilket har gjort at vi har været meget ude at mærke og opleve forskellige vejr fænomener. Eks. Blæst, regn, sol, sne og tordenvejr. Tordenvejret har vi både lyttet til på telefonen samt kigget på ud af vinduet. Vi har ikke oplevet så meget sne i perioden, men på et tidspunkt var nogle vandpytter på legepladsen frosset til is. Vi mærkede hvor koldt det var og børnene eksperimenterede med at hoppe på det, samle det op, smage på det og kaste det på jorden så det gik i stykker.

 

Mest af alt har det været overskyet eller solrigt. Børnene fortæller os nu næsten på daglig basis at vi skal huske solcreme når solen skinner, viser os gummistøvlerne når det har regnet/er vådt og ”løbeskoene”/kondiskoene hvis det er tørt. Fortæller os at vi skal huske solhat og solbriller (hvis man har nogen med) m.m.

Det er så interessant for os at mærke hvordan det nu ikke bare er os voksne der fortæller børnene hvad de skal have på samt giver dem det på, men at de er med i processen og har noget ejerskab over hvilket tøj der kan være passende til vejret. Hvis et barn eks. Tager gummistøvlerne frem og det er solskin spørger vi dem ad om vi ikke lige skal kigge uden for igen og se hvilket vejr det nu er i dag. De fleste af børnene har så meget kendskab til de forskellige vejr fænomener at de selv kan koble synes af solskin til sandalerne eller kondiskoene.

Flere af de yngre børn sætter også ord på ”blæser” eller ”sol”/”av i øjnene” og selvom projektet er slut taler vi stadigvæk næsten hver morgen om hvilket vejr det er i dag samt hvilket tøj man så skal have på ud på legepladsen.

Vi har også haft gang i flere kreative processer hvor børnene har kunnet bruge deres fantasi. Det har været vigtigt for os at ramme sætte de kreative aktiviteter, men skabe plads til kreativ frihed og egen fortolkning. På denne måde har alle børnene også kunne være med– uanset alder. Vi har haft store plancher på bordene hvor børnene sammen har kunnet tegne forskellige vejrfænomener. Dette har også medført gode og spændende snakke om vejret med dem som har kunnet udtrykket sig sprogligt med deres ord. De yngre børn som ikke har kunnet bruge ord har stadigvæk kunne udtrykke sig kreativt ved hjælp af maling, tuscher, blyanter m.m.

Sidst i processen har vi lavet isterninger med frugtfarve i, som vi har malet med. Dette har alle børnene (uanset alder) kunne være med til og det har givet dem mulighed for at udtrykke og udfolde sig kreativt samtidig med at eksperimentere med is/kulde lignende det vi har stødt på, på legepladsen eller på tur.