Tirsbækgårds politikker

Mad- og måltidspolitik

Det blev i 2010 politisk besluttet, at alle børn i daginstitutioner som udgangspunkt skal tilbydes madordning, med sund mad. Da børn i daginstitutioner oftest spiser over halvdelen af deres daglige måltider her, spiller maden en væsentlig rolle for børnenes trivsel og sundhed.

Mad og måltidspolitikken for Tirsbækgård er udarbejdet med udgangspunkt i følgende materialer:

De officielle kostråd De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima - Alt om kost
Vejle Kommunes mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for Dagtilbud (vejle.dk)
Guide til sundere mad i daginstitutioner Publikation - Alt om kost

Mad og måltidspolitikken evalueres årligt og frokostordningen er på valg hvert 4. år.

Hvad indeholder madordningen.

På Tirsbækgård spiser vi planterigt, bæredygtigt og varieret og for så vidt muligt også økologisk. Vi har sølvmærke i Økologi – med en økologiprocent mellem 60 og 90 procent. Vi spiser groft og grønt og anvender sæsons råvarer. Vi passer på klimaet og begrænser vores brug af kød, vi får til gengæld masser af proteiner fra blandt andet bønner, kikærter og linser. Vi spiser gerne fisk flere gange i ugen. Vi vælger fuldkorn og bager med fuldkornsmel. Ved at lave så meget som muligt fra bunden, begrænser vi vores brug af salt i maden. Vi anvender i det daglige kun sukker ved tilsmagning og søder vores lækkerier på andre måder - blandt andet med æblemos og banan. Der serveres vand til alle måltider og mælk til frokostmåltidet. Derudover forsøger vi selvfølgelig at begrænse vores madspild. Det gør vi blandt andet ved at genbruge rester på nye måder, ligesom vi også kan finde på at lave små justeringer i forhold til madplanen, for at mindst muligt går til spilde.

Vi bruger måltiderne som en arena for læring og inddrager også børnene i madlavningen. Når vi spiser sammen og spiser det samme, er det med til at bidrage med sunde madvaner og øget trivsel. Vi arbejder med madmod, madglæde og maddannelse. Vi finder inspiration til vores arbejde og samværet omkring måltidet i blandt andet Publikation - Alt om kost og Madleg | emu danmarks læringsportal

Madmod er for eksempel, når vi smager på nye ting, hvilket vi gør ofte, gerne kombineret med ting vi kender og er trygge ved. De velkendte elementer skaber tryghed i måltidet, så børnene tør udfordre sig selv på smage, farver og dufte.

Madglæde får vi, når vi spiser sammen og skaber et hyggeligt rum omkring måltidet.

Maddannelse opnår vi, når vi snakker om det, vi spiser. Det kan være kendskab til de enkelte råvarer. Danske retter eller retter fra andre dele af verden. Men også de traditioner vi har, hvor maden spiller en rolle. Det kan for eksempel være påskefrokost eller lignende.

Vi arbejder med det pædagogiske måltid. Vi snakker om, hvad vi skal spise og inddrager børnene i madlavningen, ligesom de forskellige grupper på skift er med til at bestemme hvad vi spiser.

Måltider der tilbydes.

Morgenmad – Havregryn, havregrød, cornflakes, rugfras med mælk. Tilbydes mellem kl. 6.30 og 7.00.

Formiddagsmad kl. 9.00 – Mellemmåltidet er ofte bestående af brød med smør eller smørepålæg og hertil to slags frugt eller grønt.

Frokost kl. 11.00 – Frokosten varierer over ugen imellem varme og kolde retter. Der er altid rugbrød, grød eller suppe på madplanen i løbet af en uge. Der kan bestilles madpakker i køkkenet, hvis børnene skal på en længere tur.

Eftermiddagsmad kl. 14.00 – Mellemmåltidet er ofte bestående af brød med smør eller smørepålæg og hertil to slags frugt eller grønt.

Rammerne omkring måltidet

Måltiderne i institutionen har til formål at bidrage til, at børnene udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen. Børnenes aktive deltagelse og samspil med hinanden og personalet, gør samtidig måltidet til en vigtig pædagogisk aktivitet. Måltiderne giver mulighed for oplevelser og erfaringer med både at eksperimentere, øve, reflektere og lære.

På Tirsbækgård lægger vi vægt på at udnytte de muligheder for læring, der er både før, under og efter måltidet. Børnene inddrages alt efter lyst og alder, og i det omfang det er muligt.

Inden vi spiser, har alle vasket hænder. Bordene vaskes grundigt med sæbevand, og børnene gør sig erfaringer med vigtigheden af en god hygiejne.

Børnene inddrages i forberedelserne til måltidet. De finder hagesmække, og dækker rulleborde og borde. De ældste og mellemste børn præsenterer på skift maden. Ved De yngste børn præsenterer de voksne maden.

Under måltidet lægger vi vægt på at tale om de sansemæssige oplevelser af maden, således at børnene inspirerer hinanden til at prøve nyt. Børn og voksne er fordelt ved mindre borde, hvilket giver god mulighed for dialog og nærvær. Personalet spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene, så de er synlige rollemodeller for børnene.

Vi vægter at lære børnene almindelig bordskik, og børnene øver sig alt efter alder i f.eks. at øse op, smøre brød, sende fade og kander rundt samt spise med kniv og gaffel.

Det er vigtigt for os, at børnene lærer at mærke, hvornår de er mætte. Derfor tvinger vi aldrig børn til at spise op, men guider dem i forhold til portionsstørrelser.

Traditioner i huset

Vi holder hvert år påskefrokost, julefrokost og høstfest. Vi bager også hvert år julekager sammen med børnene. Til fastelavn serveres hjemmebagte, gammeldags fastelavnsboller med creme. Til Sankt Hans får vi i forbindelse med bål serveret pølser og hjemmebagt brød. Desuden har vi flere gange årligt kulinariske uger.

Særlige kostmæssige hensyn

Vi tager de nødvendige kostmæssige hensyn ved allergier, mod fremvisning af lægeerklæring. Derudover tager vi selvfølgelig alderssvarende hensyn i kosten samt kulturelle hensyn.

Madplanen

Madplanen kan ses ved hovedindgangen ved siden af DayCare skærmen, hvor børnene tjekkes ind og ud. Den udsendes hver uge på Aula og kan desuden findes på Instagram på profilen ”Køkkenet på Tirsbækgård”.

Ved spørgsmål til maden er I meget velkomne til at kigge forbi køkkenet.

Søvnpolitik

Friske og veludhvilede børn har større overskud til hverdagen. En god søvn har stor betydning for barnets trivsel.

Ved uafbrudt søvn fremmes, barnets udvikling, trivsel og sundhed. Hjernen bearbejder og systematiser det lærte og oplevede. Ligeledes sænker stressniveauet sig under søvn og immunforsvaret styrkes. (Vibeke Manniche: ”Børns søvn – din lille sovetryne”)

Et barn på 1-3 år har behov for 12-14 timers søvn i døgnet. Barnet har behov for ro og tid til at nå igennem de 3 søvnfaser: let søvn, dyb søvn og drømmesøvn.

Hvis barnet har en velreguleret og god nattesøvn, der er så lang, at den passer til barnets alder, så vil middagsluren ofte regulere sig selv. (Sundhedsplejen: ”Børns søvn – Søvnrytme og udfordringer”)

Ved De yngste børn, sover børnene i barnevogne eller krybber ude i et overdækket krybberum. Den sidste tid hos de yngste sover de på madras, for at lette overgangen til de mellemste.

Et barn på 3-6 år har behov for 10-12 timers søvn i døgnet. Ved De mellemste børn, kan barnet sove middagssøvn, hvis det har behov for det. Børnene sover inde på madrasser, der sidder en voksen hos dem i en halve time. De børn, der ikke sover herefter, kommer med ud på legepladsen.

Vi lægger vægt på at, skabe tryghed og ro i forbindelse med børnenes søvn. Vi respekterer børnenes sovevaner med sutter, sovedyr m.m. Vuggestuebørnene bliver puttet efter behov. De yngste sover ofte 2 gange om dagen, og de større sover typisk én gang midt på dagen. Vi har barnevogne, krybber, madrasser, dyner, seler, sengelinned og soveposer til hvert enkelt barn, så de har deres eget sted at sove. Der er babyalarm ved hvert krybberum, og vi tilser sovende børn.

De børn ved De mellemste, som har behov for middagssøvn, sover efter frokosten.

Børnene har deres egen madras, dyne og sengelinned. Der er babyalarm og vi tilser de sovende børn.

Hvis forældrene kommer og udtrykker at der er udfordringer med putningen/søvnen derhjemme, går vi i dialog med dem om barnets søvnrutiner både hjemme og i institutionen. Vi ser på hele døgnet, på den samlede søvn, søvnpres (barnet skal være træt nok), putningsvaner, skærmtid osv. Måske skal vi prøve at putte barnet lidt tidligere i institutionen, så barnet ikke kommer så sent op. Det kan også være, at der noget som med fordel kunne ændres i rutinerne derhjemme ved putning, således barnet har lettere ved at falde i søvn. I nogle tilfælde kan det give mening at vække barnet for at skabe balance mellem vågen-og sovetid, så hele døgnet fungerer.

Husk på at børnene gennemgår udviklingsfaser, der kan påvirke søvnen i en periode, middagslurens længde kan derfor ikke altid tilskrives udfordringerne omkring nattesøvnen.

Solpolitik

Rygepolitik

Alkoholpolitik

Vi følger Vejle kommunes retningslinjer vedr. alkohol og rusmidler.

Medarbejdere:

Det er ikke tilladt at nyde alkohol og andre rusmidler i forbindelse med arbejdet, herunder i pausen.

Det betyder, at ansatte ikke må møde på arbejde, hvis de er påvirket af alkohol eller andet rusmiddel. Der vil i givet fald være tale om ulovlig udeblivelse.

Hvis en medarbejder i sin adfærd viser tegn på alkoholiske problemer eller problemer med andre rusmidler, vil vi reagere på dette. Ledelsen bliver informeret om problemet og indkalder medarbejderen til en omsorgssamtale.

Til omsorgssamtalen henvises til Vejle kommunes personalepolitik vedr. alkohol og rusmidler. Medarbejderen skal desuden tilbydes behandling, se mulighederne nederst på siden.

Ved særlige anledninger som jubilæum og reception kan der gives tilladelse fra ledelsen til at drikke alkohol, dog forudsætter det, at man ikke derefter har børnetid.

Forældre:

Værn om egen sikkerhed Hvis en forælder i sin adfærd virker beruset eller påvirket af anden rusmiddel, skal vi handle på dette ved f.eks. at spørge til, hvordan de skal komme hjem, om der er nogen som kan køre dem, evt. taxa. Vi skal vurdere om forælderen er i stand til at tage vare på barnet. Hvis vi oplever at det er uansvarligt/ulovligt skal vi oplyse personen om, at vi vil kontakte politiet 1-1-4. Se evt. actioncard på intranettet, under udfordringer med afhentning

Ledelsen underrettes og vurderer om Dagtilbudschefen skal underrettes.

Sker det gentagne gange indkalder vi til en samtale, hvor primærpædagogen fra gruppen deltager sammen med ledelsen. Ved samtalens afslutning skal der aftales en opfølgningssamtale med forælderen.

Vi skal skelne mellem folks privat liv og ikke overskride deres private grænser. F.eks. er det almindeligt på nogle arbejdspladser, at man får en fyraftensøl om fredagen og derfor kan lugte af alkohol. (1 øl lugter lige så meget som flere øl). Muligheder for hjælp til Alkohol/stofmisbrug, samt til de pårørende

Se de forskellige behandlingsmuligheder i Vejle Kommune på Vejle Kommunes hjemmeside.

Barnets Blå Hus i Vejle; et gratis behandlingstilbud for børn i alderen 0-13 år, samt deres familier, som har et alkohol-/stofmisbrug tæt inde på livet.